Priser
Mød Freja Rafaelsen
Vinder af Byggeriets Diversitetsdags Hæderpris – Elevprisen 2024.
Tagdækkerelev Freja Rafaelsen er et vaskeægte powerhouse! Det skrev hendes lærer i indstillingen, og priskomitéen var enig. I sin motivation skrev priskomitéen blandt andet:
“Hun er både dygtig, arbejdsom og vellidt – og så besidder hun et engagement så markant, at hun smitter andre med det. Selv stiller hun op igen og igen, både som stolt Boss Ladies-ambassadør, som den, der demonstrerer sit håndværk til børn – og i medierne.”
Mød FRAK
Vinder af Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris – Indsatsprisen 2024.
“Susanne Sass Rénard og FRAK løser en dobbelt opgave og beriger virksomheder i branchen med nogle medarbejdere, de sandsynligvis ellers aldrig ville få fingre i.”
Sådan lød det i priskomitéens motivation for den socialøkonomiske virksomhed FRAK, som hjælper unge mennesker fra udsatte boligområder med både at få et netværk og et fritidsjob. FRAK fokuserer især på unge med anden etnisk baggrund end dansk – unge, som af mange, gode grunde har haft svært ved at finde fodfæste og få et ståsted i det danske samfund.
Om Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris
Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris uddeleles til personer eller organisationer, der har gjort en helt særlig indsats for at højne diversiteten i bygge- og anlægsbranchen. Personer eller organisationer, som går foran og inspirerer os andre gennem deres eksempel.
Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris består af to priser, Elevprisen og Indsatsprisen. Elevprisen uddeles til en elev ved en af Byggeriets Uddannelser, mens alle kan indstille kandidater til Indsatsprisen.
Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris uddeles i år på Byggeriets Diversitetsdag d. 13. maj 2024.
Indsatsprisen
Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris – Indsatsprisen uddeleles til personer eller organisationer, der har gjort en helt særlig indsats for at højne diversiteten i bygge- og anlægsbranchen. Det kan være personer eller organisationer, der fortjener hæder og anerkendelse for deres indsats for at tiltrække kvinder eller personer med anden etnisk herkomst end dansk, og som går foran og inspirerer andre med deres eksempel.
Indsatsprisen uddeles på Byggeriets Diversitetsdag 2024 d. 13. maj i København. Alle, både privatpersoner, virksomheder og organisationer, kan indstille kandidater til prisen. Priskomitéen for Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris udvælger vinderen blandt de indkomne indstillinger.
Med Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris – Indsatsprisen følger, ud over hæderen, 25.000 kroner.
Elevprisen
Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris – Elevprisen uddeles til en elev på uddannelserne inden for byggeri og anlæg. Prisen går til en elev, der i skole- og eller praktikforløb har gjort sig bemærket som en god rollemodel i forhold til at højne diversiteten i branchen.
Det kan være en elev, der går forrest som et godt eksempel på, at erhvervsuddannelserne også er for andre end etnisk danske mænd. At kvinder og personer med anden etnisk herkomst er attraktive medarbejdere for virksomhederne i branchen.
Eleven kan have udmærket sig ved et højt, fagligt niveau, ved at være nytænkende og innovativ, tage et stort ansvar eller være socialt engageret og inkluderende i forhold til sine kammerater.
Med hæderen følger en pris på 25.000 kroner.
Priskomitéen for Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris
Fem kompetente, vidende og handlekraftige personer udgør priskomitéen for Byggeriets Diversitetsdags Hæderpris og udvælger de to vindere blandt alle de indstillede kandidater. Alle fem har et stærkt ønske om at være med til at ændre bygge- og anlægsbranchens kønsfordeling og hædre personer, som gør en forskel for kvinder og minoriteter i branchen.
Priskomitéen udgøres af:
- Christina Hvid – forperson
CEO Molio – Byggeriets Videnscenter - Britta Korre Stenholt
CEO, STARK
- Jesper Arkil
Bestyrelsesformand Arkil Holding A/S - Nina Groes
Direktør for Foreningen Divérs / Boss Ladies
Mød vinderne af Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris 2023
“Hvis du går derhjemme, eller overvejer et karriereskift, så synes jeg, du skulle tage en tømreruddannelse, eller bare en håndværkeruddannelse. For det, der er fedt ved den, er at du ret hurtigt bliver i stand til at bygge ting selv med dine egne hænder.”
Mød Victoria Petra Jensen
Tømrerlærling og vinder af Elevprisen 2023
“Det helt centrale i Boss Ladies er det fællesskab, vi har. Fordi når man som mange kvindelige håndværkere er den første, og tit også den eneste, så kan det være meget op ad bakke.”
“Så det, at man har det her kæmpe fællesskab på tværs af hele Danmark, gør, at man har andre kvinder i branchen at dele både det gode og det svære med – og ikke mindst nogen, der hepper på en. Vi hepper meget på hinanden.”
Mød Boss Ladies
Vinder af Indsatsprisen 2023
Mød vinderne af Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris 2022
“Det er ikke en branche, kvinder selv opsøger, fordi det er ikke så åbenlyst, at kvinder er i branchen, og at de er eftertragtede.
Men hvis vi først får at vide, at vi er velkomne, tror jeg der er rigtig mange kvinder, der vil synes, det er spændende at være en del af byggebranchen.”
Mød Freja Lind Hermansen
Bygningsstruktør og vinder af Elevprisen 2022
“Vi besluttede, at der altid skulle være kvinder med i kandidatfeltet, når vi søgte ledere og specialister. Og vi kiggede også på vores jobopslag, for der var nogle ord, vi kunne skifte, så det ikke kun handlede om maskiner.
Nu lægger vi mere vægt på vores værdier, vores samarbejde og det fællesskab, vi har i LOXAM”
Mød LOXAM A/S
Vinder af Indsatsprisen 2022