For Nidzara Fazlic er byggepladsen verdens bedste arbejdsplads, som alt for mange kvinder går glip af. Og gutterne, de fortjener ros for deres varme og åbenhed.
I 15 år har byggepladsen været fast inventar i Nidzara Fazlic’s arbejdsliv. For en civilingeniør med speciale i bygningskonstruktion er tilsyn og byggemøder noget, der fylder godt op i kalenderen. Og netop de dage, hvor skrivebordet får lov at stå ensomt hen, er de bedste i Nidzara Fazlic’s hverdag.
– Jeg elsker at komme på byggepladserne! Der er altid en god stemning og ikke så mange dikkedarer. Folk siger tingene, som de er, og kommer til sagen med det samme. Og der er altid plads til lidt sjov også.
Gutterne på byggepladsen tager deres arbejde alvorligt, knokler hårdt og giver folk den respekt, de fortjener. Det er Nidzara Fazlic’s klare oplevelse og årsagen til, at hun kontaktede Byggeriets Diversitetsdag. For gutterne, de fortjener mere ros, end de ofte får.
Enkelt og direkte
– Når jeg kommer ud på pladserne, er jeg – desværre – ofte den eneste kvinde. Og ja, hvis de ikke kender mig i forvejen, kan de godt se mig lidt an. Men det tager ikke mere end fem minutter, for så snart folk har fundet ud af, at jeg har styr på det faglige, er der fuld respekt og en naturlig ligeværdighed, forklarer Nidzara Fazlic og fortsætter:
– Det samme gør sig jo gældende, hvis der kommer en ny mand i et sjak. Så skal de andre også lige føle ham på tænderne og finde ud af, om han kan sit kram, inden han bliver lukket helt ind i fællesskabet.
For Nidzara Fazlic er det netop fællesskabet, der er enestående ved byggepladserne. Det er stærkt, hjælpsomt og varmt – og får du opgaverne løst, er du automatisk inkluderet.
– Jeg kender ikke andre steder i samfundet, hvor det er så enkelt og direkte, og hvor folk helt automatisk kun fokuserer på det væsentlige, nemlig om du er god til dit arbejde.
– Jeg kender ikke andre steder i samfundet, hvor folk helt automatisk fokuserer på det væsentlige – nemlig om du er god til dit arbejde.
En kærlig kultur
Tonen i skurvognen, som jævnligt bliver debatteret, er absolut heller ikke noget, der afskrækker Nidzara Fazlic, snarere tvært i mod:
– Nogle kan opfatte tonen som hård, men jeg oplever den som helt reel og befriende direkte. Tingene bliver ikke pakket ind, og du er aldrig i tvivl om, hvad folk mener. Og hvis du ovenikøbet får en kæk bemærkning, så ved du, at du er accepteret.
Ifølge Nidzara Fazlic vidner smådrillerierne og de kække bemærkninger om en i bund og grund kærlig kultur.
– Jeg har aldrig oplevet noget som ubehageligt. Man får lige en test-bemærkning, og hvis man kan finde ud af at give igen med et glimt i øjet, så opstår der en god pingpong, og vi kan grine sammen. Det er som at få et verbalt kram, og jeg elsker de farver og striber, det sætter på min dag.
Kvinder, kom og vær med!
Gennem det meste af sit arbejdsliv har Nidzara Fazlic været vant til at være eneste kvinde, både på byggepladsen og på sin arbejdsplads. Men i løbet af de seneste år har hun fået to kvindelige kolleger, og hun vil meget gerne have flere.
Fra Bosnien til Ingholt Consult
Da Nidzara Fazlic var 13 år gammel, flygtede hun sammen med sin familie fra krigen i Bosnien og kom til Danmark i 1993. Da familien efter fire år på et asylcenter fik opholdstilladelse, var Nidzara Fazlic 17 år gammel og kunne næsten ikke et ord dansk.
– Jeg var så gammel, at jeg skulle i gymnasiet, men sproget var en kæmpe barriere. Derfor valgte jeg HTX, hvor der er fokus på de naturvidenskabelige fag – ikke på sprog – og jeg fik lov at komme ind på prøve det første år.
Det gik godt, og en inspirerende lærer vakte hendes interesse for de byggetekniske fag, så det gik slag i slag fra HTX til DTU og en civilingeniøruddannelse med speciale i bygningskonstruktion.
I dag er Nidzara Fazlic senioringeniør og bestyrelsesmedlem hos Ingholt Consult, en rådgivende ingeniørvirksomhed i rivende vækst og med store ambitioner. Og behov for flere – meget gerne kvindelige – hænder:
– Vi vil være rådgiverbranchens svar på jægerkorpset. Det skal være os, man kommer til, når man har brug for at få løst en virkelig kompliceret opgave. Så jeg kan garantere, at hverdagen i hvert fald ikke er kedelig!
– Det er sådan et godt arbejdsliv, og det er da megafedt at kunne pege på en bygning og sige til sine børn: Kan I se den der? Den har mor bygget! Jeg synes virkelig, mange kvinder går glip af rigtig meget ved på forhånd at vælge branchen fra.
Derfor håber Nidzara Fazlic at flere kvinder vil søge mod branchen, og hun har endda et tilbud til dem, der er interesserede i netop hendes arbejdsplads:
– Da jeg var ung og nyuddannet, var der en senioringeniør, som tog mig under sine vinger og lærte mig op. Det betød helt utroligt meget, og jeg plejer at sige til ham: Jens Jørgen, jeg var aldrig blevet den ingeniør, jeg er i dag, hvis det ikke havde været for dig.
– Ham kan jeg ikke betale tilbage, men jeg kan give det videre. Nu er det mig, der er senior, og jeg håber sådan, at jeg snart får mulighed for at være mentor for en ung, kvindelig ingeniør.