Byggeriets Diversitetsdag 2022 blev afholdt i Industriens Hus, onsdag d. 4. maj 2022.
Her kan du se programmet for dagen.
Første element vises ikke
display: none;
9:30 Indtjekning, kaffe og formiddagsservering i Atriet
10:00 Velkomst v. Marie Valentin Beck, diversitetsrådgiver og vært
v. Marie Valentin Beck, diversitetsrådgiver og vært
10:10 Da kvinderne tog styringen v. Anne Stampe Olesen, CEO i Nordic Female Founders
Når man siger ”murer”, ser de fleste en mand for sig. Det samme gælder, når man siger ”iværksætter”. Anne Stampe Olesen beskriver, hvordan Nordic Female Founders arbejder med diversitet i iværksætteriet, og kommer med gode idéer til at få fingrende i kvinderne. Idéer, som bygge- og anlægsbranchen er velkomne til at kopiere.
10:40 Panel: Den ideélle byggeplads – hvordan kommer vi derhen?
Kvinder på forskellige karrieretrin i byggebranchen, giver input til, hvordan vi skaber den ideélle byggeplads med plads til forskellighed og svarer på spørgsmål fra publikum. Hvordan får vi tiltrukket flere piger og kvinder? Og hvorfor oplever de selv, at byggebranchen er præcis, hvor de hører til.
Samanda B. Larsen, BossLadies-ambassadør og anlægsstruktør hos OK Nygaard
Gry Astrup, vinder af DM i Skills 2021 og murerlærling hos Murerfirmaet Glenn Østergaard
Büsra Yildirim, byggeleder hos Enemærke og Petersen
11:40 Ubevidste biases – og hvordan de rammer bygge- og anlægsbranchen v. Sabrina Vitting-Seerup
Sabrina Vitting-Seerup er forsker, formidler og i 2016 kåret som verdens bedste taler.
Hvilke konsekvenser har ubevidste bias for vores arbejdsliv? Hvordan rammer de bygge- og anlægsbranchen? Og hvordan sikrer vi, at vi hyrer og fastholder de dygtige håndværkere? Sabrina Vitting-Seerup kommer med fem konkrete bud på, hvordan vi kan sætte ind overfor ubevidste bias.
12:10 Frokost i Atriet
13:00 Panel: Frontløbernes gode eksempler og største ønsker
Aktører på tværs af byggebranchen beskriver, hvad de gør for at skabe forandringer til fordel for en mangfoldig byggebranche – fra bygherre til folkeskole. De deler ud af deres erfaringer, svarer på spørgsmål fra publikum – og kommer med en ønskeseddel over tiltag, der kan gøre en stor forskel.
Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i Pension Danmark
Martin Lyhne Holmgaard, uddannelsesdirektør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Nina Groes, stifter og direktør i Foreningen Divérs
Martin Skou, direktør i Skou Gruppen
13:55 Pause
14:15 Uddeling af Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris v. Minister for Ligestilling, Trine Bramsen
De er gået foran med de gode eksempler. Også selv om det har kostet masser af arbejde at overkomme modstand fra omgivelserne. Minister for Ligestilling, Trine Bramsen, uddeler Elevprisen og Indsatsprisen til to helt særlige personer – eller organisationer – vi andre kan lære af.
14:45 Hvad kan vi lære af andre brancher? En fortælling fra forsvaret v. oberst Susanne Lund
Forsvaret er gået fra at have ganske få kvinder med værneret til nu at have 25 procent kvinder blandt deres værnepligtige. Betyder det, at forsvaret nu har knækket koden til at opnå en bedre kønsbalance?
Susanne Lund fortæller om forsvarets greb i forhold til tiltrækning, om succeshistorier, udfordringer og hvilke initiativer, der i fremtiden skal gøre forsvaret endnu mere attraktivt for alle køn og minoriteter.
15:10 Underholdning v. Anders Nielsen, tømrer, komiker og influencer
15.30 Afrunding
15:35 Bobler, snacks og netværk i Atriet
Skal du med i 2023?
Byggeriets Diversitetsdag afholdes torsdag d. 22. juni klokken 10 – 16 i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Det er gratis at deltage, men vi har kun 250 pladser, og de bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.