Har du spørgsmål?

Udfyld vores kontaktformular og du hører fra os

Om os

FORSKELLIGHED GØR STÆRK

Alt for få kvinder og minoriteter vælger bygge- og anlægsbranchen som levevej. Det skal der laves om på!

Derfor gik fem store aktører fra branchen, nemlig Ambercon, Arkil, CG Jensen, STARK og Foreningen Divérs i starten af 2022 sammen om at stifte Foreningen Byggeriets Diversitetsdag. Foreningen står blandt andet bag afholdelsen af Byggeriets Diversitetsdag hvert år og har til formål at arbejde for en større diversitet i bygge- og anlægsbranchen.

Det handler ikke bare om et godt formål – det handler også om branchens fremtid. Forskellighed øger innovationen, forskellighed højner trivslen og forskellighed styrker bundlinjen. Forskellighed gør stærk.

Vejen til en mere lige kønsfordeling og en medarbejderstyrke, der generelt afspejler befolkningens sammensætning, er lang. Det kræver et langt sejt træk af hele branchen, og vi vil gerne have alle med.

Derfor kan alle virksomheder og organisationer, der er interesseret i at arbejde for at styrke diversitet og inklusion i branchen, blive medlem af Foreningen Byggeriets Diversitetsdag.

MEDLEMMER

af Foreningen Byggeriets Diversitetsdag